2.3.1Den hvide stok

Den hvide stok, ofte med selvlysende refleksstriber, er det internationalt anerkendte mærke/symbol for synshandicap. Den hvide stok er et af de vigtigste mobilityhjælpemidler for personer med et synshandicap, når de færdes. Samtidig er det et meget vigtigt signal til omgivelserne om, at den, som bærer en hvid stok, har et synshandicap, og at man derfor skal være opmærksom – og gerne advare, hvis man som seende trafikant eksempelvis registrerer, at en bruger af den hvide stok ser ud, som om han/hun er i vilderede eller er på vej hen mod noget farligt, f.eks. en uafskærmet udgravning.

Der findes to typer hvide stokke, den lange mobilitystok og den korte markeringsstok.

Den lange mobilitystok bruges af personer med et synshandicap således, at stokken bevæges frem og tilbage foran fodgængeren, der bærer stokken med ydergrænserne for stokkens bevægelse lidt bredere end skuldrenes afgrænsning. Derved afsøges området i en stribe så bred som fodgængeren, således at der til en vis grad sikres fri ganglinje. Stokken løftes ganske let fra overfladen eller (hvis der er rullespids for enden af stokken) trilles fra side til side.

I befærdede gågader og indendørs bruges ofte en anden teknik kaldet ”cross body”-teknikken. Man holder stokken diagonalt og fladt ind foran sig og kan også på denne måde opfange mange forhindringer. Samtidig kan man med stokken opfange trapper op og trapper ned, kantsten osv.

Det, som spidsen støder på eller registrerer, transmitteres via stokken til brugerens hånd, og denne vil så kunne registrere niveauforskellen og hindringen i tide, inden man selv når den med foden eller kroppen.

Teknikkerne er gode, men langt fra helt sikre.

Stokkens længde afpasses efter bærerens højde og dermed skridtlængde. Men hvis man går hurtigt, kan man godt risikere at misse hindringer, eller man når ikke at reagere tidsnok. Desuden opfanger den lange mobilitystok ikke udhængende markiser, skilte, som er slået skæve og hænger ind over fortovet, lad fra lastbiler, som stikker ind over fortovet osv. Her vil det ofte være panden eller skinnebenene, der møder sådanne hindringer og får en skramme.

Der arbejdes med forskellige alternative og teknisk udviklede løsninger, som skal gøre stokken mere informativ ved brug af bl.a. gps og andre digitale løsninger, der udsender vibrationer, lyde, advarselssignaler osv., men indtil videre er det stokken i al sin enkelhed, der er det redskab, som alt i alt virker bedst.

Markeringsstokken kaldes også ofte i daglig sprogbrug for ”blomsterpinden”. Den er betydeligt kortere, lettere, ofte tyndere og mere skrøbelig. Den bruges ofte af ældre personer med et synshandicap, personer med en synsrest, som ønsker at vise, at de har en alvorlig synsnedsættelse, og af førerhundebrugere.

Stokken tjener mere som et signal end som et egentlig mobilityredskab. Den kan opfange trin og opadgående trapper, men har som nævnt mest den funktion at signalere over for omverden, at bæreren har et synshandicap. Den kan opfange genstande i vejen ved brug af en slags ”cross-body”-teknik.

Førerhundebrugere holder ofte en markeringsstok i den hånd, som ikke fører hunden i bøjle.