2.3.8Navigering via hørelsen, lydskygger (ekkolokalisering)

Ud over at anvende restsyn og den hvide stok som navigeringsredskaber er mange blinde personer i stand til at navigere via hørelsen, ikke bare ved at lytte til trafik, fodtøjets klang mod underlag osv., men også ved at kunne høre ekkolokalisering fra vægge, lygtepæle, standere til lysregulering, hække osv., som man går langs.

Alle kender ekkoet i en tunnel eller en fodgængerundergang, som jo kaster lyd tilbage, når der er bevægelse. Hvis man kører bil med vinduet åbent ned ad en allé, vil man kunne høre lydtryk, når bilen passerer f.eks. træerne, idet motorlyden kastes tilbage fra træer og lygtepæle.

Det er samme fænomen, men dog i en mere afdæmpet form, mennesker med synshandicap anvender, når de færdes. Man vil kunne høre forskel på et muret hegn eller facade, et plankeværk, en høj hæk eller en lavere hæk osv. Forudsætningen er, at der er noget lyd, som kan kastes tilbage, f.eks. baggrundslyd, lav trafikstøj, fugle, som fløjter, eller ens egne skridt, nynnen eller lignende.

Til gengæld skal støjen eller trafikken ikke være så høj, at den overdøver eller ”blænder” for navigationen. En blind person ved en fodgængerovergang eller på fortovet, som står ved siden af en lastbil med motoren i høje omdrejninger, eller som hører en række udrykningskøretøjer komme forbi med sirenerne koblet til, må stå stille, fordi den kraftige lyd ”blænder” og sætter denne sans ud af kraft midlertidigt – nærmest som når seende bliver blændet af kraftigt lys rettet mod øjnene.