5.1.4Belysningsstyrke (lysstyrken)
Belysningsstyrken er den mængde lux, der sendes ned mod arbejdsfladen.
Øjet kan ikke opfatte lux, men kun det reflekterede lys fra en overflade eller genstand. Vi ser altså det reflekterede lys, ikke det direkte, der er usynligt, indtil det rammer en flade, en genstand eller støv i luften etc.
Reflekteret lys måles ikke i lux, men i cd pr. m2 (candela pr kvadratmeter).
Dette er en lidt indviklet enhed, så vi vil bruge lux på hvidt papir, svarende til, at f.eks. 200 lux på hvidt papir give 180-200 lysenheder op i øjnene.
Nethinden fungerer allerede ved 0,01 lux på hvidt papir (=måneskin) og bliver bedre og bedre jo mere lys, der er.
Ved ca. 200 lux på hvidt papir kan man se alle 132 gråtoner, alle farver og farvenuancer og tindrende skarpt.
Synsfunktionen er på sit optimale niveau, og herefter bliver ingen synsfunktioner bedre, hele vejen op til 110.000 reflekterede lux = solskin.
(Ja faktisk bliver den lidt dårligere fra 10.000 lux på hvidt papir og opad).
Ved reflekterede lux forstås et antal lux sendt ned på en 100 % hvid flade, og derfra mod øjet.
Hvis lysniveauet hæves herover, regulerer nethinden omgående sin følsomhed ned, så mere lys giver ikke bedre synsmuligheder.
Det er IKKE rigtigt, at mere lys end ca. 200-500 lux på hvidt papir giver bedre syn, selv om mange tror det.
Anbefaling:
- De almindelige lux niveauer fra DS/EN 12464-1 bør suppleres med 5-25 gange højere niveau på selve genstanden. Eksempel: Ved 200 lux i rummet= 1000-5000 lux på genstanden alene.