6.2.5Betjeningsknapper, elektriske afbrydere og stikkontakter

Blind person føler sig frem til funktionerne på et panel i elevator.
Betjeningsknapper bør være udstyret med taktile kendemærker og helst i en kontrastfarve.

For blinde og svagsynede er det en udfordring at lokalisere betjeningsknapper, elektriske afbrydere og stikkontakter m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at betjeningsknapper m.m. er taktilt tydelige, så man kan mærke dem, og afmærket med en kontrastfarve.

Er der tale om sikkerhedsafbrydere eller lignende, som man typisk alene skal benytte i en nødsituation, og hurtigt skal betjene, er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over placeringen og markeringen.

Anbefaling:

  • Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på.
  • Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder.
  • Stikdåser bør generelt være installeret 100 - 120 cm over gulvets niveau.
  • Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum.
  • Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.
  • Sikkerhedsafbrydere eller lignende, skal særligt markeres og logisk placeres.
Tegningen viser et eksempel på døre, vægge, gulv og loft med forskellige farver. Kontrasterne gør det lettere at finde døre og dørhåndtag.
Der bør være en kontrastfarve på væggen under en stikkontakt. Der kan fx. males en ramme rundt om stikkontrakten i en anden farve end vægfarven.