6.2.6Indendørs trapper

Det er væsentligt for blinde og svagsynede, at der ikke forekommer uvarslede niveauspring på adgangsvejene inde i bygningen, det gælder både enkelte trin og trapper. Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.

Trapper indendørs er lige så farlige for personer med synshandicap som trapper udendørs. Trin og trapper skal derfor varsles med et opmærksomhedsfelt på 90 cm i hele trappens bredde. Dansk Blindesamfund anbefaler, at opmærksomhedsfeltet anlægges med anlagte opmærksomhedsfelter, da det er det mest følbare. Opmærksomhedsfeltet placeres umiddelbart før og efter trappen, så tæt på nederste trins forkant som muligt, og umiddelbart foran øverste udtrin (det første trin på trappen).

Svagsynede har behov for at kunne skelne de enkelte trin, bedømme trappens længde og blive opmærksom på, hvornår et trappeløb starter og slutter. Er de enkelte trin ikke markeret, kan trappen virke som én lang stejl flade og øge fare for fald. For at tydeliggøre de enkelte trin skal trinforkanten markeres med en farve, der står i kontrast til trinflade og stødtrin. Kontrastmarkeringen bør have en bredde på 5 cm på både stødtrin og trinflade, så den kan ses, både når man går op og ned ad trappen.

Man bør undgå trapper i metal, særligt den slags, hvor trinene er udført med huller. Blinde og svagsynede har problemer med at bruge deres stok på denne type trapper, og førerhunde kan ikke lide at gå på den. I visse tilfælde kan hunden få sine klør i klemme i metallets huller.

Vindel- og spindeltrapper bør undgås i nybyggeri. Det er meget vanskeligt for blinde at orientere sig på vindel- og spindeltrapper, bl.a. fordi der er forskel på trinenes bredde. Førerhunde har meget svært ved at komme op ad trapper af denne type.

Trapper konstrueret med rette vinkler og trappeafsatser med lige mange trin i hvert trappeløb er at foretrække. Hvis det er nødvendigt at ændre trappens retning, bør dette ske ved hjælp af en mellemrepos. Enkelttrin på trappeafsatserne skal undgås.

Undersiden af fritstående og ikke afskærmede trapper udgør en fare for personer med synshandicap. For at undgå kollision med ofte skarpkantede undersider, bør trappen afskærmes med et værn med stokkeværn. Blinde eller svagsynede vil finde den nederste del af værnet med den hvide stok.

For at støtte blinde og svagsynede, og sikre mod fald, skal der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på ca. 0,8 m.

For at gøre opmærksom på, hvor trappen starter og slutter, og minimere risikoen for at snuble, skal håndlisten forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet. Håndlisten skal hele vejen have samme stigningsgrad som trappen, og skal fortsætte over en eventuel repos, så den støtter og gør opmærksom på, at trappen fortsætter.

Håndlistebeslag må ikke hindre en fortsat kontakt mellem hånden og håndlisten.

For at orientere blinde og svagsynede om, hvilken etage man befinder sig på, bør der i forbindelse med trappen placeres et tal i relief på væggen dér, hvor håndlisten/gelænderet ender, eller placeres taktile knopper på oversiden af håndlisten, med antal knopper svarende til etagenummeret.