6.3.15Betjeningsknapper, elektriske afbrydere mm.

For blinde og svagsynede er det sværeste altid at lokalisere betjeningsknapper m.m., da disse ofte er små. Det er derfor vigtigt, at de er placeret logisk, taktilt tydelige, og gerne afmærket med en kontrastfarve.

Anbefaling:

  • Betjeningsknapper m.m. placeres logisk, taktilt tydelige, og gerne afmærket med en kontrastfarve.
  • Elektriske afbrydere og stikkontakter skal stå i kontrast til væggen, de er monteret på og udføres bedst hvis tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).
  • Sikkerhedsafbrydere eller lignende skal placeres særlig tydeligt.
  • Lysafbrydere på vægge med døre skal være placeret i den side, hvor dørgrebet sidder.
  • Stikdåser bør generelt være installeret 40 - 85 cm over gulvets niveau.
  • Afbrydere til lyset skal placeres således, at de kan betjenes fra rum, der normalt er belyst, for at undgå passage af mørke rum.
  • Korrespondanceafbrydere skal anvendes, såfremt de betyder noget for sikkerheden og bekvemmeligheden.