2.1.3Orden, systemer, forudsigelighed og pludselige ændringer
Indholdsfortegnelse
En person med et alvorligt nedsat syn, har ikke samme overblik over omgivelser, som seende personer har. Derfor er en blind eller stærkt svagsynet person i det daglige, både indendørs og udendørs, afhængig af forudsigelighed, orden og systematik.
Indendørs teknikker:
I hjemmet klarer man sig ved at have faste pladser til madvarer, køkkenudstyr, maden på bordet, strømperne i skuffen og vide, om en dør er åben eller lukket. Hvis andre, f.eks. ægtefælle, børn eller hjemmehjælper, flytter rundt på ting, lader en dør stå halvåben eller bringer uorden i systemerne, kan det føre til væltede glas, forkert tilsætning af ingredienser til mad, sår på benet eller i panden. En blind person bruger typisk ikke den hvide stok i sit eget hjem og går heller ikke med armene/hænderne fremme i afsøgende bevægelser i tillid til, at tingene er, som de blev efterladt. Uorden i systemerne kan være grunden til, at der opstår skader eller andre utilsigtede hændelser.
Fx kan et glas, som er stillet lige oven for tallerkenen, ”forsvinde” for personen med et synshandicap, hvis en anden person flytter den blot 5-10 centimeter væk fra den forventede placering.
Ud over at opretholde orden og systemer bruges ofte en afsøgningsteknik baseret på forsigtige, langsomme og forsøgsvis systematiske bevægelser, for derved at orientere sig på et bord, i et køleskab, på gulvet i entreen, hvor der står fodtøj osv.
Udendørs forhold:
En person med et synshandicap oplever ofte at omgivelserne – helt ned til detaljen – ændrer sig fra dag til dag, hvilket kan opleves som meget udfordrende og ofte som skræmmende eller afskrækkende.
Opgravninger, stilladser, cykler, eldrevne og andre lette køretøjer, som efterlades på alle leder og kanter på fortovet, som låses til lygtepæle eller gelændre, skilte og caféborde, gør det vanskeligt at færdes udenfor, da man som synshandicappet risikerer at falde eller miste orienteringen, når der er sker ændringer og optræder forhindringer på ruten. For at færdes trygt bruges pejlemærker og kendemærker, f.eks. chausséstenen i fortovet, brostensindkørsler, lyden fra jukeboksen i cafeen samt en fornemmelse af, hvor langt hen ad et fortov, man skal gå for at finde hjørnet, busstoppestedet eller kældernedgangen til kiosken. Hindringer, uventede opstillinger, en bunke henstillede cykler osv. bryder den rytme og det mønster, som den blinde fodgænger navigerer efter, og kan slå pågældende helt ud af kurs.
Der er derfor mange personer med et synshandicap, som undlader at gå ud mere end højst nødvendigt, eller som forsøger at finde ledsager for at sikre en færden udendørs uden at pådrage sig skader.