3.5Dufte og lugte (lugtesansen)
Udendørs kan man plante træer, blomster og buske, der med deres duft og raslende blade sætter præg på og genkendelighed i miljøet. Ved planlægning af et udendørs miljø bør man derfor sørge for, at der altid er beplantning, der dufter eller giver lyd fra sig året rundt. Det vil hjælpe med til at identificere og adskille de forskellige områder i terrænet.
Dufte og lugte kan anvendes til orientering og til at differentiere forskellige steder som f.eks. forretninger, der ofte kan genkendes på deres duft. Visse træsorter brugt til borde og skabe, kaminlugt og duftende planter i en bebyggelse kan ligeledes tjene som orienteringsgivere for blinde og stærkt svagsynede.