3.6Materialer (Følesansen)

Materialevariation kan bruges aktivt i miljøplanlægningen for personer med et synshandicap. Hvis man bruger forskellige materialer med forskellig overfladestruktur og farver, der står i kontrast til omgivelserne, blandt andet til at varsle om vigtige funktioner og farer (anlagte opmærksomhedsfelter), kan personer med et synshandicap bedre udnytte miljøet.

En overflade, der er forskellig i struktur, format og farve, kan f.eks. bruges til at angive en dør eller et områder, med speciel funktion – f.eks. billetsalg på stationer og ved busterminaler. Fastmonterede og løse tæpper kan bruges som taktile indikatorer indendørs. Ved trapper, hvor der kan være fare for fald, skal man dog altid anvende anlagte opmærksomhedsfelter, da de erfaringsmæssigt er mest tydelige.

Til gulvbelægning kan man anvende forskellige materialer som linoleum, gummi, fliser, sten, tæppe og træ – alle materialer, der både føles og lyder forskelligt. Det er dog vigtigt, at adgangsveje, naturlige færdselsårer og gangarealer gennem åbne haller angives ved en overfladestruktur, der er i taktil kontrast og farvekontrast til resten af gulvet. I større åbne rum bør der anvendes en anlagt ledelinje. Læs mere om ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

Man bør være opmærksom på, at mange forskellige materialer i et miljø kan virke forvirrende. En bevidst anvendelse af møblering og materialer kan være med til at angive indretningen af et rum og hjælpe personen med synshandicap på rette vej. Opdeling i zoner med møblering og gangarealer er en fordel.

Når man bruger materialevariation til orientering, er det vigtigt, at det, du ser, skal svare til det, du mærker. Et murstenstapet på en gipsvæg giver et falsk billede af virkeligheden.

Blanke materialer bør undgås. Blanke materialer giver reflekser og forstyrrende blænding. Brug af store spejlflader vildleder rumfornemmelsen.