4.1.3Tryk

For svagsynede læsere er kontraster en af de allervigtigste faktorer. Dårlig kontrast kan ikke opvejes af større skriftgrad eller andet skriftsnit.

Kontrasten i trykt tekst skabes af teksten og papiret. Farven på henholdsvis tekst og papir er derfor afgørende for kontrasten. I løbende tekst er sort tryk på hvidt papir bedst. Men man kan også bruge svagt farvet (gult, grønt) papir med en sort tekst, uden at kontrasten bliver dårligere, og det går ud over læsevenligheden.

I moderne layout bruges gerne farvet baggrund eller baggrund med raster i gråtoner for at understrege eller markere en vigtig del af teksten. En sådan baggrund vanskeliggør læsningen i betydelig grad, fordi kontrasten ofte bliver dårligere.

Udtrykket positivt og negativt tryk dækker både over trykkeprocessen og det færdige resultat.

Hvis en tekst er sat i sort/hvid som positivt tryk, er den sorte tekst trykt på det hvide papir, og resultatet er en hvid baggrund med sort tekst. Hvis det samme sættes som negativt tryk, bliver den sorte baggrund trykt på det hvide papir, og resultatet er en sort baggrund med en hvid tekst.

Visse svagsynede læsere foretrækker negativ tekst, men generelt anbefales det altid at bruge positiv tekst, da hvidt på sort er vanskeligt at læse i en løbende tekst.

Papirkvalitet kan beskrives ud fra tre kriterier: overflade, vægt og farve. Og papirkvaliteten har stor betydning i forhold til at sikre de bedste læsemuligheder for svagsynede.

Der skelnes mellem uglittet, matglittet og glittet papir (det samme kan også betegnes som ubestrøget, matbestrøget og blankt bestrøget papir). Glittet papir vil typisk have en meget blank overflade og derved give meget genskin, men selv papirtyper, der er matglittet, kan give stort genskin.

Genskin er et særligt stort problem for svagsynede (men rent faktisk for alle, der læser ved brug af optik), og man skal derfor vælge en papirkvalitet med en overflade, der er så mat som muligt. Glitningen har dog betydning for strukturen på overfladen og dermed, hvordan teksten står på papiret. Alt for struktureret papir kan give uønsket effekt i form af »vulkanlandskab« ved læsning med læsehjælpemidler, idet både teksten og selve papiret bliver kraftigt forstørret. Man bør derfor ikke uden videre vælge en ubestrøget kvalitet, idet strukturen på papiret skal overvejes.

Man taler typisk om papirets gramvægt. Gramvægten er et udtryk for vægten på papiret pr. m2. Gramvægten siger noget om dels tykkelsen på papiret, dels tætheden.

Tykkelsen og tætheden er et udtryk for opaciteten, altså hvorvidt det er muligt at se gennem papiret. Dette har særlig betydning, når der er trykt på begge sider af et stykke papir. Høj opacitet fortæller, at det er vanskeligt at se gennem papiret, og er langt det bedste for svagsynede. Dette skyldes det faktum, at svagsynede bruger meget lys i deres læseproces, og lys er med til at understrege papirets opacitet.

Papir kommer i mange kvaliteter, og man kan ikke umiddelbart sammenligne gramvægt og heraf konkludere noget om opaciteten. Der er dog en vis sammenhæng mellem højere gramvægt og høj opacitet. Den vægt, man kan anbefale, afhænger også af informationsopgaven, om der er trykt på begge sider, om der er billeder osv. Det er altså forskelligt, hvor høj gramvægt man skal bruge.

Dansk Blindesamfund anbefaler en gramvægt på min. 90 g/m2 for brochurer og for brochurer, der særligt er målrettet svagsynede læsere, anbefales en gramvægt på min. 120 g/m2.

Papirets farve kan variere meget, ikke blot således, at papir kan være af forskellig farve, men også således at et hvidt stykke papir ikke nødvendigvis er kridhvidt. Forskellige hvide papirkvaliteter har forskellig farve, og man skal være opmærksom på, at papirets farve har betydning i forhold til kontrasten.