3.3.1Farve- og luminanskontraster

En meget vigtig faktor ved opfattelsen er kontrasterne i synsbilledet. Kontrasten kan både bestå i en kontrast i farver og en såkaldt luminanskontrast (gråtonekontrast). Begge kontrastformer er vigtige for synssansen. Farvekontrasten har betydning for forståelsen af, hvad man ser, fordi farver også indeholder koder, som anvendes i vores omgivelser. Luminanskontrasten er vigtig, fordi den hænger sammen med vores evne til at opfatte dybde og bevægelse.

I den perifere del af synsfeltet, som har meget stor betydning for både synet og opfattelsen af bevægelse, opfatter vi kun luminanser. Jo mere mættede farverne er, og jo større luminansforskellen er mellem farverne, desto mere synlig er kontrasten. En kontrast er også effektiv, når den er en blanding mellem en mørk og en lys farve, dvs. hvor farverne har forskellige luminanser.

På tegningerne nedenfor vises tre forskellige kontraster.

For personer med normalt syn kan disse kontraster fungere fint. Hvis man kniber øjnene kraftigt i, kan man skabe en illusion om at have et nedsat syn. Man vil da opleve, at tegning B ikke længere viser kontrast, mens tegning A og C fortsat viser kontrast. Det er også værd at påpege, at kontrasterne i illustration C er tydeligere end i illustration A. Årsagen er, at farverne tilføjer noget til kontrasten. Imidlertid er det allervigtigste, at kontrasten besidder en luminanskontrast.

Øjets nethinde har den egenskab, at den forstærker luminansens kantlinjer under forudsætning af, at disse er tilstrækkeligt skarpe. Dette fænomen finder kun sted i forhold til luminanskontrasterne, ikke i forhold til farvekontrasterne. Personer med et synshandicap, der lider af skader på øjets linse, som fører til diffusion af lyset, mister noget af denne egenskab, fordi kontrastens kantlinje flyder ud. Disse personer er derfor særligt sårbare i forhold til udflydende gråzonekontraster.

Farverne i hver kolonne er forskellige, men har samme luminans.

Farverne i hver række er ens, men har samme luminans.

Hvis man kniber øjnene kraftigt i, mens man ser på tegningen, kan man tydeligt skille kolonnerne fra hinanden, mens det er sværere at skille rækkerne. Hvis man ser mod højre kant i hver række, kan man se, at jo nærmere man kommer kanten, jo lysere ser farverne ud. Ser man mod venstre kant, ser farverne hver især mørkere ud.

Grunden til dette er nethindens forstærkning af luminanskontrasten. Denne effekt kaldes macb-bånd.

Hvis man har prøvet at stå på langrendsski i gråvejr, eller gået en tur i den snedækkede natur, har man oplevet, hvor svært det kan være at opfatte konturer og overfladedetaljer i landskabet. I klart vejr er det lige modsat, her er konturer og overfladeformer meget tydeligere. Dette fænomen skyldes lysets evne til at danne skygger, som bidrager til at synliggøre konturer og overfladedetaljer.

Ovenstående eksempler illustrerer, hvor vigtig belysning, farver og kontraster er for, at personer med et synshandicap er i stand til at opfatte omgivelserne.

Indendørs i en bygning oplever vi tilsvarende forskelle. Anvendes udelukkende indirekte belysning, går man delvis glip af konturer og formerne ved overfladerne. Der opstår vanskeligheder med at skelne mellem forskellige genstande, opfatte overfladeformer og fokusere mod en flade.

Dette kan ramme personer med et synshandicap ganske alvorligt, dels fordi det bliver vanskeligt at opfatte genstande, dels fordi det bliver vanskeligt at adskille de enkelte genstande fra hinanden. En del af den synsrelaterede information, som man har brug for til at opfatte sammenhænge bliver mere utilgængelig. Derfor har mange personer med et synshandicap brug for en vis mængde fokuseret lys, for at skyggeeffekterne bliver så tydelige som muligt.