6.1.10Vejkryds og fodgængerfelter

Tilgængelighed for personer med et synshandicap kan være en stor udfordring de steder, hvor den kørende trafik skal krydses. Det kan være svært for blinde eller svagsynede at finde direkte over på den modsatte side af vejen og ikke ved et uheld ende ude midt i vejkrydset. En forbipasserende bils motorlarm kan skjule lyden fra en bagved kørende bil, og cyklister høres sjældent. Hvis der ingen andre fodgængere findes i nærheden, er den synshandicappede fodgænger fuldstændig overladt til sine egne sanser. For at sikre god tilgængelighed og sikkerhed for blinde og svagsynede er det derfor af stor betydning, at vejkryds og regulerede overgange planlægges og indrettes, så det er tydeligt, hvor og hvordan vejen kan krydses sikkert.

Efter at rundkørslen som fænomen for år tilbage blev afløst af egentlige vejkryds, ses rundkørslen igen i stigende omfang taget i anvendelse i trafikplanlægningen både i byerne og udenfor byerne. Idéen med en rundkørsel er at erstatte trafikregulerede kryds med en mere flydende trafik.

For en synshandicappet fodgænger er en rundkørsel ikke en ønskelig løsning, da man nemt kan miste orienteringen. For en person med nedsat syn giver det to væsentlige udfordringer, dels at finde retning og den ønskede vej, dels at der ikke er tilgængelig hjælp, som i regulerede kryds. Ved krydsning af de tilstødende afkørsler kan der opstå væsentlig fare for fodgængere med synshandicap, da det er svært at vurdere, hvornår der kommer højre-svingende biler. Vejdirektoratet og Dansk Blindesamfund arbejder derfor på at tilvejebringe en løsning, der svarer til den løsning, der anvendes ved lysregulerede vejkryds og fodgængerfelter, som anvist i Færdselsarealer for alle, figur 3.19. Udgangspunktet er, at man finder den vigtigste stikvej, der fører frem til rundkørslen, og markerer fodgængerfeltet, der krydser stikvejen , i form af et retningsfelt og et opmærksomhedsfelt, således at det bliver muligt for den synshandicappede trafikant at finde vej rundt i rundkørslen.

I den forbindelse er det vigtigt at præcisere, at retningsfelter og opmærksomhedsfelter skal placeres længst væk fra vejbanen i rundkørslen.

Det er vigtigt at skelne mellem regulerede og uregulerede overgange.

I regulerede overgange, hvor der er fodgængerovergange med eller uden signalregulering, har den kørende trafik vigepligt. Her planlægges overgangen med særligt fokus på tilgængeligheden for fodgængere med synshandicap, så det er trygt at gå over. Det forudsætter dog et funktionelt restsyn eller at personen kan bruge mobilitetsfærdigheder til at krydse vejen ved en reguleret overgang.

Ved de uregulerede overgange, hvor fodgængeren har vigepligt, markeres overgangen ikke for blinde og svagsynede, så det er vanskeligt at være opmærksom på, at der er fare ved at passere vejen, og at man er på egen hånd.

I regulerede overgange forventer blinde og svagsynede at finde fodgængerfeltet i et kryds, dér hvor kantstenskurven begynder eller slutter. Når gaden skal krydses, forventes endvidere, at fodgængerfeltet går i en ret linje fra den ene side af gaden til den anden. Hvis fodgængerfeltet ikke er anlagt vinkelret, risikerer fodgængeren med synshandicap at gå direkte ud i krydset.

God tilgængelighed anviser, hvordan man finder sikkert frem til de regulerede overgange ved hjælp af naturlige og anlagte ledelinjer, opmærksomheds- og retningsfelter. Fodgængerovergange placeres korrekt i forhold til fortovskanten, og trafikregulering forsynes med en stander, der markerer retningen af overgangen og antal heller, og akustiske trafiksignaler anviser, hvornår man trygt kan gå over vejen.

Personer med synshandicap oplever ofte alvorlige udfordringer ved kryds uden lydfyr, men for personer med kombineret syns- og hørehandicap, er det en endnu større udfordring. Det gælder både personer, som - fx på grund af alder får et delvis høretab, men især døvblinde, dvs. personer med så nedsat hørelse, at de som dobbelt handicappede kun i ringe grad, eller slet ikke, kan navigere i trafikken ved hjælp af hørelsen.

Her vil et almindeligt lydfyr med hørbare signaler ikke yde megen hjælp, hverken til at få gå-signal, eller til at holde retning ved at kunne navigere efter signal udsendt fra et lydfyr længere fremme i gangretningen.

Behovet for at få et gå- eller vent-signal kan imødekommes, såfremt boksen på standeren med lydfyr er forsynet med et element, som udsender vibration. Ved hjælp af rytmen på vibrationerne kan en person med nedsat syn og hørelse med hånden mærke om sekvensen er langsom (vent) eller hurtig (gå).

Registrering af grønt lys (gå) og rødt lys (vent/stop) har eksisteret i mere end 30 år. Ved hjælp af hørbare signaler kan en fodgænger med et synshandicap afgøre trafiklysets status og skift

En løsning ved hjælp af lydsignaler kendes i en lang række lande. Desværre er der ikke en fælles kodeks for lyde, idet rytme, lydtype, aktiveringsmåde m.v. er forskellig fra land til land, selv om det grundlæggende må antages, at behovet er ens uanset geografisk placering.

I Danmark findes akustiske lydsignaler på cirka 15 procent af alle landets lyskryds. Det kan konstateres, at der selv inden for Danmarks grænser er store variationer mellem det signal, som anvendes samt det udstyr, som regulerer og udsender hørbare signaler.

Udover sådanne parametre som lydsignalets karakteristika, lydstyrke og eventuel aktivering, er der også variation mht. hvilken instans som kan bevilge og finansiere opsætning af lydsignalanlæg i lyskryds, hvem som står for vedligeholdelse, reparation af defekte anlæg m.v. Desuden varierer ansvaret afhængig af, om der er tale om et område, som kommunerne har ansvar for, eller om der er tale om en statsvej. Kommunerne er ikke forpligtet til at afsætte økonomi til akustiske signalanlæg og det kan derfor virke tilfældigt, om et nyt anlæg sættes op. I visse tilfælde involveres Dansk Blindesamfunds lokalkreds i prioriteringen.

Et yderligere element er forbipasserendes og naboernes holdning til akustiske signalanlæg og om disse opfattes som gode og nødvendige eller irriterende. Mange naboers klager har ført til, at anlæg enten saboteres fysisk eller at lyden slukkes om natten, eller skrues ned på et meget lavt niveau.

Signalets rytme (hurtig, langsom) skal angive om trafiklyset er grønt (gå) eller rødt (vent/stop).

Lyden skal samtidig bruges som navigeringsredskab, dvs. som et ledefyr, som fodgængeren med et synshandicap kan navigere efter for at holde retningen og dermed holde sig inden for fodgængerfeltet og nå sikkert over krydset.

Nye retningslinjer

I 2018 udgav vejdirektoratet nye retningslinjer for projektering af trafiksignaler, herunder projektering af akustiske trafiksignaler. Retningslinjerne skal sammenholdes med Bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning, bek.. nr. 1194, fra 2016 om signalanlæg til lyd ved lyskryds.

De nye retningslinjer, som altså ikke er obligatoriske, er blevet udformet efter grundige forsøg i akustiske laboratorier med involvering af en række personer med et synshandicap og med nedsat hørelse samt en række personer, som skal sikre, at hensynet til naboer og forebyggelse af nabogener imødegås.

De nye regler indeholder følgende elementer:

• Orienteringslyd, pilottone, der kan høres i det vandrette plan og leder frem til fodgængerfeltet

• Lydgiver placeres på signalstander i en højde på 2,20 meter og pegende ud i lyskrydset, således at fodgængeren kan høre signalet på vej over krydset

• Lydsignalet i lydgiver (højttaler) har karakteristika, som er lette at høre i forbindelse med trafikstøj, som ikke spredes uhensigtsmæssigt og dermed både er lette at identificere i forhold til andre lyde i omgivelserne. Der er udvalgt nogle "bankelyde", som er forskellig fra den sædvanligt anvendte lyd, nemlig en 880 Hz tone

• Lydgiver kan alternativt placeres 70-120 cm over terræn

• Lydgiver for ”gå” og ”vent” aktiveres ved mødet med den stander, der bærer lydgiveren, hvor man ved tryk på en knap kan sætte lyskrydset i gang. Det er vigtigt, at lyden først slås til, når der er et skift i cyklus. Denne bør have en omløbstid på min. to omgange, så der er tid til at nå sikkert over lyskrydset

• Lydgiveren suppleres med retningspil, der placeres vandret på samme stander som lydgiveren.