6.1.18Udendørs ledelinjesystem

Indholdsfortegnelse

Et ledelinjesystem er en taktil afmærkning, der anlægges for at skabe et sikkert og trygt miljø for mennesker med synshandicap. Ledelinjesystemet består af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter, der anvendes som hjælp for blinde og svagsynede til at: orientere sig, markere gangforløb, holde retningen mod et mål, forbinde vigtige knudepunkter, gøre opmærksom på særlige interessepunkter, forhindringer eller farer.

Der skelnes mellem naturlige og anlagte ledelinjer. De to ledelinjetyper kan kombineres, og anvendes denne kombination, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse. Blinde og svagsynede må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og må ikke miste orienteringen undervejs.

6.1.18.1 Orienterings- og ledelinjestrategi

Når det byggede miljø planlægges, bør der tages højde for, at mennesker med synshandicap skal kunne orientere sig. Der bør i planlægningen udarbejdes en orienteringsstrategi, der sikrer, at blinde og svagsynede kan bevæge sig uhindret fra A til B. I en sådan strategi bør man gennemgå mulige bevægelsesmønstre og sikre sig, at disse bevægelsesmønstre er omfattet af naturlige eller anlagte ledelinjer, så personen med synshandicap ikke mister orienteringen undervejs. Det er ligeledes vigtigt, at ledelinjesystemet er så enkelt, ligetil og med så få retningsskift som muligt.

Ved en sådan strategi følger man principperne i Universelt Design, der betyder, at alle typer brugere får lettere ved at orientere sig.

Anbefaling:

I planlægning af byggeriet, herunder adgangsveje frem til bygningen, bør der udarbejdes en orienteringsstrategi, der sikrer, at blinde og svagsynede og andre kan bevæge sig uhindret fra A til B ad naturlige eller anlagte ledelinjer, fx i form af et Københavnerfortov.

6.1.18.2 Naturlige ledelinjer

Naturlige ledelinjer er elementer, som naturligt hører med i gademiljøet på en sådan måde, at personer med et synshandicap kan anvende dem som orienteringselementer og følge dem fra A til B, hvis de er placeret i et sammenhængende forløb.

I de fysiske omgivelser findes der naturlige ledelinjer, som fungerer udmærket for blinde og svagsynede.

Anbefaling:

Naturlige ledelinjer kan bestå af værn, rækværk, husmure (uden fremspring) og græskanter.
Naturlige ledelinjer skal være logisk placeret i gangbanen, så de er nemme at finde og følge med den hvide stok. De skal være tydeligt følbare, og i belægninger kunne mærkes gennem skosåler, og som hegn eller værn kunne følges med stok eller fingrene.
En naturlig ledelinje skal være friholdt for inventar, og der skal være tilstrækkelig plads, så man uhindret kan passere andre fodgængere.
Når naturlige og anlagte ledelinjer kombineres, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse.
Blinde og svagsynede må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og må ikke miste orienteringen på sin vej.

6.1.18.3 Naturlige ledelinjer i rekreative områder

I rekreative områder skal det sikres, at personer med et synshandicap kan færdes på lige fod med andre, der bør derfor i planlægningen indtænkes naturlige ledelinjer.

Blind person følger mur som naturlig ledelinje. Bænk er tilbagetrukket, så den blinde person ikke går ind i den. — Blind person følger mur som naturlig ledelinje. Bænk er tilbagetrukket, så den blinde person ikke går ind i den (t.v.). Græskant bruges som naturlig ledelinje i parkområde (t.h.)

En græsrabat langs et stisystem, kan være en god naturlig ledelinje. Her er et eksempel fra Frederiksberg have, hvor en blind mand lader sig mobility-stok følge græskanten langs stien. — Blind person følger mur som naturlig ledelinje. Bænk er tilbagetrukket, så den blinde person ikke går ind i den (t.v.). Græskant bruges som naturlig ledelinje i parkområde (t.h.)

Anbefaling:

Stihegn, græskanter og tydelige belægningskanter mod bede kan anvendes som naturlige ledelinjer i rekreative områder. Se også afsnit 6.1.2.2

6.1.18.4 Naturlige ledelinjer i byrum

Der findes naturlige ledelinjer i bymiljøet.

Københavnerfortovet, der består af en fortovsbelægning med to rækker fliser og ét chausséstensskifte, er udbredt i Danmark og et godt eksempel. Chausséstensskiftet udgør her sammen med fortovet en ledelinje. Fodgængere med synshandicap er klar over, at følger de dette chausséstensskifte, går de midt på fortovet, og har en formodning om at kunne undgå diverse inventar som skilte, cykler, affaldsspande m.m.

Se færdselsarealer for alle kap. 4.2.1 for udlægning af naturlige ledelinjer som fx Københavnerfortov.

Københavnerfortov - to fliser er adskilt af chaussésten i midten som udgør en naturlig ledelinje. — Et såkaldt Københavnerfortov anvendes som en naturlig ledelinje. Skiftet mellem fliser og chaussésten giver mennesker med synshandicap mulighed for at følge fortovet i sikker afstand fra den øvrige trafik.

Anbefaling:

Københavnerfortovet kan anvendes som naturlig ledelinje.
For at Københavnerfortovet kan fungere optimalt, er det vigtigt, at det planlægges med et sammenhængende chausséstensskifte, der ikke ender blindt.
Chaussésten alene kan ikke udgøre en naturlig ledelinje, den skal altid forekomme i kombination med brede fliser og fortovsforløb.
Naturlige ledelinjer i byrum kan derudover være værn med stokkeværn på 0,2 m, og husfacader uden fremspring og friholdt for inventar og cykler.
Hække er mindre egnede som naturlige ledelinjer, da der dels kan være grene i øjenhøjde og dels være risiko for, at den hvide stok vikles ind i lavt hængende grene.
Kantsten/kantskinne mod bede med en højde på 5-8 cm kan anvendes på stier, men kantsten langs fortov kan ikke anvendes som naturlig ledelinje, da der ofte er placeret inventar langs kantstenen med fare for kollision. Kantsten kan derimod give en fornemmelse af fortovets begrænsning og retning i forhold til kørebanen.
Håndlister kan betragtes som en ’høj’ ledelinje og kan anvendes langs stier, ramper og broer mm som naturlig ledelinje.

6.1.18.5 Anlagte ledelinjer

En anlagt ledelinje er et sammenhængende taktilt belægningsbånd, der i kontrastfarve, højde og overfladestruktur afviger mærkbart fra sine tilgrænsende omgivelser.

Når anlagte ledelinjer udlægges og integreres korrekt i miljøet, er det til stor hjælp for blinde og svagsynede. En god og brugbar ledelinje med integrerede opmærksomhedsfelter aktiverer både føle-, høre- og synssansen.

vandrande er nedlagt i belægningen på en gågade og fungerer som ledelinje. En blind mand følger vandranden med sin mobilitystok — Blind person går på en kombineret vandrende og ledelinje samt nærbillede af ledelinje/vandrende. Man har i Ringsted udviklet en kombineret vandrende og ledelinje, som opfylder behovet for en sikker og følbar vej igennem gågaden for personer med synshandicap, samtidig med, at den leder regnvandet væk fra vejen.

En vandrande nedlagt i belægningen på en gågade. En blind mand følger vandranden med sin mobilitystok — Blind person går på en kombineret vandrende og ledelinje samt nærbillede af ledelinje/vandrende. Man har i Ringsted udviklet en kombineret vandrende og ledelinje, som opfylder behovet for en sikker og følbar vej igennem gågaden for personer med synshandicap, samtidig med, at den leder regnvandet væk fra vejen.

En optimal fortløbende ledelinje, er tildannet i granit og nedlagt i belægningen. — Ledelinje ved Gammel Strand metrostation.

Den anlagte ledelinje skal give visuel og følbar information og være let genkendelig og forståelig. Den anlagte ledelinje skal kunne følges ved brug af restsynet, den hvide stok og følbarhed gennem skosålen. Er der lydforskel ved berøring af ledelinjen og den omkringliggende belægning med den hvide stok, det kan være metal mod beton giver en ekstra hjælpende dimension.

Der er igennem de senere år i udvikling og afprøvning af ledelinjeprincipper blevet etableret forskellige ledelinjer, som stadig forekommer, og som afviger fra den udformning, af udvendige ledelinjer, som anbefales af Dansk Blindesamfund. At disse ledelinjer stadig findes, er ikke udtryk for, at de nødvendigvis er lette at anvende, men snarere, at det af økonomiske og konstruktionsmæssige grunde ikke har været muligt at ændre dem. Således vil man kunne finde enstrengede ledelinjer ’marcipanbrødet’ og vandrender, ligesom man i flere byer har etableret ledelinjer, som består af metalstykker/-skinner, der er nedlagt i riller i belægningen, der danner et mønster, men ikke er sammenhængende. Sådanne løsninger kan Dansk Blindesamfund i lyset af indhøstede erfaringer ikke anbefales.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfund kan anbefale dette system. Se mere om ledelinjesystemet i DSB´s tilgængelighedsvejledning.

Dansk Blindesamfund vil gerne vejlede ved spørgsmål om ledelinjetyper.

For udlægning af anlagte ledelinjer udendørs i færdselsarealer, se også Færdselsarealer for alle.

Billede af metalstykker, der er forskudt og nedlagt i riller i belægningen, er ikke brugbare som ledelinjer. — Metalstykker, der er forskudt og nedlagt i riller i belægningen, er ikke brugbare som ledelinjer (t.v.). Ligeledes er limede eller fastspændte ledelinjer ikke optimale, da elementerne løsner sig eller forsvinder.

Eksempel på en ledelinje, som er gået i stykker på en gangbro. — Metalstykker, der er forskudt og nedlagt i riller i belægningen, er ikke brugbare som ledelinjer (t.v.). Ligeledes er limede eller fastspændte ledelinjer ikke optimale, da elementerne løsner sig eller forsvinder.

Illustration af ledelinje med indtegnet afstand på 50 cm til hhv. skilt og pullert. — Illustration af ledelinje med indtegnet afstand på 50 cm til henholdsvis skilt og pullert.

Anbefaling:

Anlagte ledelinjer bør altid indtænkes, hvor naturlige ledelinjer ikke er mulige dvs. ved planlægning af store åbne pladser, særligt torve, ved trafikale knudepunkter, lufthavne, færgehavne, togstationer, busterminaler og busholdepladser, og hvor orienteringskompleksiteten er stor.
Anlagte ledelinjer forbinder de centrale funktioner som indgange, af- og påstigning ved trafikknudepunkter, butikker og automater, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.
Den taktile markering kan f.eks. have form af flere tydelige ribber, jf. ISO 23599. Undersøgelser har vist, at der skal være mindst fire ribber udendørs og to ribber indendørs, før ledelinjen er tydelig nok. Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.
Elementerne skal placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje.
En anlagt (særlig) ledelinje starter og slutter altid med et opmærksomhedsfelt.
En anlagt ledelinje skal være fri for genstande som skilte, blomsterkrukker, elementer der indgår i terrorsikring og andet inventar, og afstanden til genstande skal være minimum 60 cm målt fra ledelinjens midte, eller 50 cm fra kant af en bred ledelinje. (Jf. Publikation om terror- og klimasikring)
Anlagte ledelinjer bør anvendes sparsomt, da deres markeringsværdi ellers falder bort.
Den anlagte ledelinje skal være et sammenhængende taktilt belægningsbånd, der i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afviger mærkbart fra sine tilgrænsende omgivelser.
Anlagte ledelinjer bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).
Når naturlige og anlagte ledelinjer kombineres, skal det sikres, at der er en gennemgående og logisk forbindelse mellem disse.
Personen med synshandicap må ikke udsættes for fare, skal ledes korrekt og ikke miste orienteringen på sin vej.
Ved udlægning af anlagte ledelinjer skal man være særlig opmærksom på, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning.

6.1.18.6 Anlagte opmærksomhedsfelter

Opmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner, der ønskes opmærksomhed på, samt ved fare som niveauspring, trappenedgange, hængslede døre og fodgængerovergange. Opmærksomhedsfelter skal anvendes i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje samt ved retningsskift, og hvor ledelinjer krydser hinanden.

Dansk Blindesamfund anbefaler, at der altid anvendes anlagte opmærksomhedsfeltelementer, hvor den taktile markering er meget tydelig og i kontrastfarve til omgivelserne.

Dansk Blindesamfund står gerne til rådighed ved spørgsmål om opmærksomhedsfelttyper.

For udlægning af udendørs opmærksomhedsfelter, se også Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed.

Illustration af blind person, der stopper ved anlagt opmærksomhedsfelt, der her er vist ved et retningsskift. — Illustration af blind personer, der stopper ved et anlagt opmærksomhedsfelt.

blind person står på et anlagt opmærksomhedsfelt, som viser et retningsskift. — Opmærksomhedsfelt ved et retningsskift.

Anbefaling:

Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved retningsskift.
Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved fare som niveauspring, trapper og hængslede døre.
Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes ved vigtige funktioner der ønskes opmærksomhed på.
Foran trapper skal det anlagte opmærksomhedsfelt være med en udstrækning på 90 cm x hele trappens bredde.
Anlagte opmærksomhedsfelter anvendes altid i forbindelse med start og afslutning af en ledelinje.
Anlagte opmærksomhedsfelter skal i kontrastfarve, højde (5 mm) og overfladestruktur afvige mærkbart fra de tilgrænsende omgivelser.
Den taktile markering kan f.eks. have form af tydelige knopper i diagonalt mønster. Den diagonale placering har normalt den fordel, at risikoen for at "løbe igennem" feltet med den hvide stok uden at opdage det minimeres. Den taktile markering bør have en rundet afslutning, da denne er meget mere tydelig og bedre følbar end en flad.
Chaussésten og brosten samt anden ’taktil’ belægning frarådes som opmærksomhedsfelt, da det erfaringsmæssigt ikke er følbart nok for blinde og svagsynede.
Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, så ujævnheder ikke forveksles med opmærksomhedsfeltet.
For at et markeret felt kan betegnes som et opmærksomhedsfelt, skal feltet med korrekt taktil markering have et areal på minimum 90 X 90. Opmærksomhedsfeltet skal være let at føle med fødderne og med en stok. Feltets størrelse sikrer, at man ikke træder henover feltet uden at opdage det.
Det anlagte opmærksomhedsfelt bør som udgangspunkt have en stor forskel i lysrefleksionsværdi i forhold til den omgivende belægning, svarende til min. 60 målt efter NCS-farvesystemet (ca. 0,75 forskel i lyshed).

6.1.18.7 Retningsfelter

Retningsfelter er et taktilt felt, der anvendes sammen med opmærksomhedsfelter ved fodgængerovergange og ved busstoppesteder.

’Færdselsarealer for alle’ definerer retningsfelter således:

”Retningsfelter anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt at give mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, information om, hvilken retning de skal bevæge sig, f.eks. ud for fodgængerfelter, busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at markere gangretningen med knopfliser.

Retningsfeltet udformes ved hjælp af ribber, som peger på tværs af gangretningen, f.eks. mod et fodgængerfelt eller et busstoppested. Se Afsnit 3.2 i Færdselsarealer for alle

”Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan opdages, selv om man kommer gående skråt eller vinkelret på dens retning. Retningsfeltet får derved funktion både som opmærksomhedsfelt og ledelinje, hvilket kan udnyttes f.eks. ved fodgængerovergange”. Se afsnit 3.2. Færdselsarealer for alle.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system.

Dansk Blindesamfund står gerne til rådighed ved spørgsmål om retningsfelttyper.

Illustration af principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. — Tekst og Tegning fra Færdselsarealer for alle: Principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning.

Anbefaling:

For udlægning af retningsfelter se Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed

6.1.18.8 Planlægning og projektering af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter

Ved udlægning af anlagte ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter skal man være særlig opmærksom på, at den taktile markering er over niveau i forhold til den omgivende belægning. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Derfor bør ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter lægges i en plan og jævn belægning. Det anbefales at anvende et fast og hårdt fugemateriale omkring ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter, så der ikke opstår store åbne fugehuller, mens fliserne og den omkringliggende belægning forbliver jævn og uden huller eller kanter.

Der findes et standard udendørs- og indendørs ledelinjesystem, som er nationalt udbredt i forbindelse med offentlig transport på DSB og Banedanmarks arealer, og i flere kommuner, med taktile knopper som opmærksomhedsfelt og taktile ribber som ledelinjer. Dansk Blindesamfunds medlemmer er fortrolige med og kan anbefale dette system.

Dansk Blindesamfund gør opmærksom på, at der er særlige forhold, et sådant ledelinjesystem ved nyt design bør opfylde for at være egnet til at danne ledelinjer og retnings- og opmærksomhedsfelter til blinde og svagsynede. Det er væsentligt, at den taktile markering er meget tydelig, og derfor bør de særlige elementer opfylde en række krav i forhold til bl.a. højde og bredde på den taktile markering. Der henvises til ISO 21542 og ISO FDIS 23599 for den præcise geometri, da der desværre i årenes løb er udlagt adskillige ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som efterfølgende ikke har været anvendelige.

Dansk Blindesamfund vil meget gerne rådføres ved udvikling af nye ledelinjesystemer eller anvendelse af alternative løsninger, da der desværre gennem tiden har vist sig gode intentioner og kreative udlægninger af ledelinjer, som efterfølgende har vist sig ikke at være funktionsduelige for personer med et synshandicap. Vandrender, der er dækket med en ledelinje kan bruges, hvorimod åbne vandrender ikke fungerer.

Anbefaling:

Den taktile markering skal være over niveau i forhold til den omgivende belægning.
Der bør anvendes et fast og hårdt fugemateriale.
Elementerne skal placeres så tæt på hinanden, at man får fornemmelsen af en ubrudt linje.
Der skal være mulighed for naturligt afløb af regn og lignende. Elementerne skal være fri for sne og is, og de skal tilses løbende, så fald over ujævn belægning undgås.

For udlægning af ledelinjer, retnings- og opmærksomhedsfelter se også Færdselsarealer for alle