6.1.5Adskillelse af gangbaner og fortove til andre trafikantformer

Det er vigtigt for personer med et synshandicap, at gangbaner, fortove og andre fodgængerområder er tydeligt adskilt fra andre trafikområder, ellers risikerer blinde og svagsynede at bevæge sig ud på områder med kørende trafik med fare for kollision. Det er vigtigt, at denne adskillelse er så tydelig, at blinde og svagsynede ikke er i tvivl om, at der sker en ændring i trafikområdet.

Blind person går langs fortov, mod indgangsparti. Fortovet "forsvinder" og den blinde person er ved at gå ind i parkerede cykler.
Blind person går langs fortov, mod indgangsparti. Fortovet ’forsvinder’ og den blinde person er ved at gå ind i de parkerede cykler.

Anbefaling:

Adskillelsen kan være i form af:

  • en tydelig kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti
  • en tydelig kantstenslysning på 7-12 cm mellem fortov og kørebane
  • en bred græsrabat, værn eller håndlister med stokkeværn på 20 cm.