6.1.21Afmærkning af udendørs trapper

Trapper udgør altid en potentiel fare for blinde og svagsynede, og der sker ofte faldulykker ved trapper. Det er derfor væsentligt, at trapper er markeret korrekt.

Trapper bør ikke forekomme på udendørs gangbaner. Trapper, der er nødvendige for at passere højdeforskelle i terrænet, bør parallelforskydes med gangbaner, så de ikke kommer som en overraskelse for blinde og svagsynede.

For at sikre, at blinde og svagsynede opdager trapper, skal disse som minimum markeres tydeligt med et anlagt opmærksomhedsfelt både før og efter trappen.

Svagsynede har behov for at kunne skelne de enkelte trin, bedømme trappens længde og blive opmærksomme på, hvornår et trappeløb starter og slutter. Er de enkelte trin ikke markeret, kan trappen virke som én lang stejl flade, der flyder sammen med repos og omgivelser, og øger fare for fald på trappen. For at tydeliggøre de enkelte trin skal trinforkanten markeres med en farve, der står i kontrast til trinflade og stødtrin. Kontrastmarkeringen på trinforkanten bør have en bredde på fem cm på både stødtrin og trinflade og skal kunne ses, både når man går op og ned ad trappen. Gul farve med høj luminans er et godt valg til markering af trin på udendørs trapper, da erfaringer viser, at gul kan ses igennem et let lag af sne og is og har en god kontrastvirkning sammen med udvalgte farver.

Trappeskakter ved gangbaner bør helt undgås. De er til stor fare for blinde og svagsynede. Ved eksisterende byggeri skal de afskærmes med værn i en højde på 80-90 cm over terræn og med stokkeværn i 20 cm højde. Trappenedgange af denne type skal belyses ekstra godt, og der skal etableres opmærksomhedsfelt foran trappen.

Trinflader af gitterriste bør undgås; alternativt kan de gøres egnede for personer med den hvide stok ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, det vil sige lidt under diameteren på de tyndeste hvide stokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for, at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader.

For at støtte blinde og svagsynede og sikre mod fald skal der etableres gribeegnede håndlister på begge sider af trappen i en højde på ca. 0,8 m.

For at gøre opmærksom på, hvor trappen starter og slutter, og minimere risikoen for at snuble, skal håndlisten forlænges med et vandret niveau 30 - 50 cm før og efter trappeløbet. Håndlisten skal fortsætte over en eventuel repos, så den støtter og gør opmærksom på, at trappen fortsætter.

Undersiden af fritstående og ikke afskærmede trapper udgør en fare for personer med synshandicap. For at skabe opmærksomhed og undgå kollision med ofte skarpkantede undersider, bør trappen afskærmes med et værn med stokkeværn. Den blinde eller svagsynede vil finde den nederste del af værnet med den hvide stok og vil da blive advaret, så pågældende kan ændre retningen og komme uden om trappen.

På trapper kan der etableres cykelslisker, blandt andet på adgangstrapper til togperroner.

Den bedste placering af en cykelsliske på en trappe er, når føringsfuren for cyklen ligger under en håndliste. På den måde støder cyklens pedaler og styr lige akkurat ikke mod fenderen. Samtidig er skinnen langt nok inde, til at man kan støtte sig til håndlisten uden at støde mod og eventuelt falde over skinnen.

Andre former for cykelslisker, der er bredt konstrueret på store adgangstrapper, så de både kan anvendes til cykler og til barnevogne, skal undgås, hvis de ikke er godt afskærmet. En del blinde og svagsynede er kommet til at gå på disse. I værste fald kan en person med et synshandicap risikere her helt at miste fodfæstet og falde ned ad trappen.